FORPLEJNING - I

- Café Ørnsø - Silkeborg Bad

Café Ørnsø - Kunstcentret Silkeborg Bad :


I forbindelse med jeres besøg i Silkeborg Bunkermuseum eller de andre bunkers i området, er der fine muligheder for forplejning.


Kunstcentrets Café Ørnsø byder på frokost, sandwich, drikkevarer,  kaffe og kage mm.


I sommerperioden er der også mulighed for at bruge caféens udendørs terasse, hvor man sidder i læ af trækronerne.


Caféen tilbyder mad og drikkevarer i fin kvalitet til fair priser, hvilket gør, at stedet er blevet ganske populært.


Samtidig har stedet ikke så mange pladser. Derfor kan det være en god idé at reservere plads, såfremt I på forhånd véd, at I ønsker at spise på stedet.


Bemærk : Caféen er ikke umiddelbart synlig eller skiltet v. indgangen til Kunstcentret.


Indgangen til selve caféen ligger på bagsiden af bygningen i højre side via den udendørs terasse.


Læs mere om deres menu og åbningstider - Her :


FORPLEJNING - II

- Café Søvilla - Silkeborg Bad

Café Søvilla - Kunstcentret Silkeborg Bad :


Cafe Søvilla holder til i den smukke røde træbygning i parken ved KunstCentret Silkeborg Bad.


Her kan du bl.a. købe kaffe og kage, kolde fadøl, økologiske drikke, Okkels Is - og lækre økologiske pizzaer, hvis du er sulten.


Søvilla rummede oprindeligt værelser til kurgæster, der besøgte Silkeborg Bad.


Bygningen blev tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup, der også var manden bag bl.a. Det Kongelige Teater, Glyptoteket, Statens Museum for Kunst, Hotel d'Angleterre og Pantomimeteatret i Tivoli.


NB: Café Søvilla er en “drop-in” café, så du kan ikke reservere bord på forhånd. Men der er som regel god plads, enten ude eller inde.


Café Søvilla har åbent i weekends i sæsonen 2024.


Læs mere om deres menu, åbningstider og sæson - Her :


FORPLEJNING - III

Silkeborg by og omegn

Silkeborg :


Silkeborg By ligger kun 5 min. kørsel fra Silkeborg Bad og Silkeborg Bunkermuseum.


I Silkeborg finder du et bredt udvalg af både små og store caféer og restauranter.


Og, blandt spisestederne finder du ligeledes også både klassiske menuer såvel som etnisk og udenlandsk mad fra en stor del af verden.


De mange forskellige spisesteder finder du i gågaderne og i de små gader i centrum af Silkeborg, ved åen i den ombyggede papirfabrik og ved havnen.


I den nærmeste omegn af Silkeborg finder du også spisesteder, som hver lokker med deres speciale.


Læs mere om spisesteder i og omkring Silkeborg - Her :