Gåture med Bunkermuséet på Silkeborg Bad - 2024

Tur 5 : Søndag d. 1. sept, kl. 9:30

Tur 6 : Søndag d. 6. okt.

- yderligere info følger

Flere ture bliver opslået

i løbet af året

Visualisering af ny indgang til tysk kommando-bunker | Silkeborg - I

Silkeborg Bads hovedbygning med tårnet er beklædt med camouflagenet. Bemærk de kunstige ´grantræer´ ovenpå bygningen.

Gåture med Bunkermuséet på Silkeborg Bad - 2024

Tur 5 - Lang tur :

- Søndag d. 1. sept, kl. 9:30 :


Kom med vores guider på en historisk gåtur søndag d. 7. juli 2024 kl. 9.30, hvor vi viser rundt til de mange spor og bunkers fra anden verdenskrig gemt i parken og skoven ved Silkeborg Bad.


Denne tur er også kendt som ‘den lange tur’.


Dato : Sønd. d. 1. sept, 2024
Tidspunkt : kl. 9:30

Varighed : Ca. 2,5-3 t.
Arrangør : Silkeborg Bunkermuseum

Mødested: Ved indgangen til Silkeborg Bad v. den blå mand.
Parkering : P-plads v. Silkeborg Bad


PRAKTISKE OPLYSNINGER OM GÅTUREN :


Hvad skal du opleve?


I 1943 overtog den tyske værnemagt Silkeborg Kurbad og oprettede sit militære hovedkvarter i Danmark, som var operativt helt frem til d. 6. Juni 1945 - en hel måned efter befrielsen.


Det tyske hovedkvarter husede den øverste tyske general i landet sammen med sit mandskab bestående af omkring 350 mænd og kvinder.


På stedet opførte tyskerne flere end 50 bygninger og betonbunkers.


På denne gåtur fortæller vi historier fra hovedkvarteret, om de mange personligheder, de mange funktioner og de mange bunkers.


Denne tur inkluderer besøg i flere af de tyske bunkers omkring Silkeborg Bad. Turen omfatter også generalens kommandobunker.


Varigheden er ca. 2,5-3 timer med mulighed for at besøge museumsbunkeren efterfølgende.


Husk:

  • En lommelygte
  • Vi anbefaler at du tager en god lommelygte med og ikke nøjes med din telefon - så får du nemlig en meget bedre oplevelse i de mørke bunkers :-)
  • Passende påklædning.
  • Der kan være koldt og fugtigt i bunkerne, så medbring gerne en varm trøje selvom det skulle være godt vejr.
  • Tag gerne lidt at drikke med til turen og måske lidt godter også til turen undervejs.


Pris og betaling:

  • 150,- kr. pr. deltager (inkl. adgang til museet).
  • Købte billetter refunderes kun i tilfælde af en aflysning.


Mødested:

  • Ved indgangen til Silkeborg Bad ved den blå mand.
  • Kom gerne lidt tid i forvejen.


OBS! OBS! OBS!

Begrænset antal pladser :

  • Der er begrænset antal pladser.
  • Maks. 30 deltagere !
  • Billetkøb på forhånd er derfor nødvendigt.


Bemærk : 

Denne gåtur/rundvisning ikke egner sig til gangbesværede, små børn (og barnevogne) eller personer med klaustrofobi, fordi turen går via skovstier og adgangen til nogle af bunkerne kun kan foregå via smalle gange og trapper


Vi henviser derimod til vores andre ture eller museumsbunkeren, som har åbent søndage fra kl. 13-16 (marts-december).


Køb og reservér din billet her :

 

Visualisering af ny indgang til tysk kommando-bunker | Silkeborg - I

Tegning af FLAK-tårn. Disse var opstillet flere steder i Silkeborg og omkring Silkeborg Bad for at beskytte forlægningen mod angreb fra luften. FLAK = Flugabwehrkanone = Luftværnsartilleri. I skoven omkring Silkeborg Bad er betonfundamenterne stadig synlige for flere af disse tårne.