Aktiviteter

Bunkermuseet er åbent hver søndag kl. 13 - 16 i sæsonen (marts-december) Entre 50.-


Bunkermuseet  er indrettet i en af de tyske bunkere på Badet. Den rummer en stor samling af uniformer, våben og udrustning fra besættelsestiden med fokus på det tyske. Vi har også udstillet en stor del af det vi har fundet i skoven og søerne omkring Badet.

 

I det ene rum af bunker "Bertha", som er vores museumsbunker, kan du se hvordan den var indrettet med køjer, brændeovn og ventilationssystem m.m. Se mere i udstillingen...

 

BUNKERDAGE 2023 16-17 September:

Kom til Bunkerdage på SilkeborgBad d. 16-17. September 2023 og oplev en levende historietime om besættelsestiden i Danmark og verdenskrigen i Europa


Dyk ned i den lokale historie fra Silkeborg og omegn under besættelsen1940-1945, samt den efterfølgende flygtningeperiode 1945-1949 blandt udstillinger, gamle køretøjer og aktiviteter for alle aldre.


Det hele foregår i parken på Silkeborg Bad og i den nærliggende skov, hvor du kan tage på en rejse tilbage til besættelsestidens Danmark og Europa.
Bliv klogere på hverdagslivet, pas på de tyske soldater og se den danskefrihedskamp i aktion samt en masse mere!


Bunkerdage er et udendørs arrangement som foregår i park og via skovstier. Vi anbefaler godt fodtøj og en jakke eller trøje til besøg i de tyske bunkers. Vi fraråder at medbringe kæledyr pga. høje lyde og fyrværkeri.


Køb billet online frem til d. 1. August 2023 og spar penge.
Følg linket til billetsalg og læs mere påwww.bunkerdage.dk

Trolden har sat sig tæt på en af bunkerne i skoven.

 

Den anerkendte genbrugskunstner Thomas Dambo har begået et flot mesterværk i skoven bag Silkeborg Bad. (Følg stien til højre for Søvilla for at komme derud - 800 meter)
Trolden nyder udsigten over dalen og de mange fugle der kredser i området. 
Tæt på trolden ligger en bunker fra 2. verdenskrig. Den er bygget i 1944 og blev anvendt som radiosendebunker. 
Den blev kun anvendt få gange mens tyskerne havde hovedkvarter på Silkeborg Bad. I marts 1945 var en tysk arme omringet af russerne i Kurland på østfronten. De forsøgte at kommunikere pr. radio med Berlin, men de sendte også et signal til netop denne bunker, blot for at sikre sig, at de kunne komme igennem. 

Bunkeren er åben, men der er meget vand i den og ingen lys. Pas på - hvis du går derind og vær venlig at behandle den med respekt. Bunkermuseet har planer om en renovering af den. 
Bunkermuseet har åbent hver søndag mellem 13-16. Her kan du høre mere om bunkeren.