Skattejagter og dykningerne i Ørnsø.

 

Af Dan Mouritzsen.

 

I forbindelse med den forholdsordre (Bereitschaftsstufe II) der blev udsendt til de tyske forlægninger i de sidste majdage 1945, blev der givet besked på at alt det udstyr som kunne forventes at en eventuel fjende (de allierede) kunne anvende til deres fordel, skulle ødelægges. Efter befrielsen gik de tyske tropper overalt i Danmark i gang med denne systematisk ødelæggelse af alt brugbart udstyr, samt af alle fortrolige arkiver. Nogle forlægninger var dog mere effektive end andre.

 

Kort tid efter befrielsen fandt Falcks dykkere adskillige mortergranater i vandkanten ved Ludvigslyst. Efter et par dages dykninger blev det meldt at området ikke længere indeholdt tyske ammunitionsgenstande. Men det blev ikke sidste gang at tyske efterlandskaber kom til at præge avisforsidernes overskrifter.

 

Den 25. juli 1959 fandt et par badende ved Aggerholm badestrand (det gamle Kuppes Lust) en håndgranat og 12 patroner i Almindsø, som de afleverede til politiet. Da det ikke var første gang der blev fundet ammunitionsgenstande i dette område, bad politiet det Jyske Ingeniørregiment i Randers om at undersøge Almindsø nærmere. Ingeniørregimentet sendte 6 mand af sted til Silkeborg medbringende et par gummibåde, for at tage søen nærmere i øjesyn den 27. juli. De konstaterede at der burde gennemføres en dykning, for at rense søbunden for ammunition. Den 28. juli nåede ”nyheden” til København, og et kendt formiddagsblad mente at der var grundlag nok for at hente de store overskrifter frem. Den 29. juli kunne man læse følgende overskrift i B.T.:

 

Bader paa læssevis af tysk ammunition.

 

Tusinder af mennesker har været i livsfare under badning i Almindsø ved Silkeborg. Søen er fyldt med granater og patroner, og fra tid til anden fisker badegæster de farlige sprængelementer op. Jyske ingeniørregiment i Randers har foretaget undersøgelser i søen, men udover, at der er blevet konstateret, at der findes sprængstoffer, er der endnu intet sket i sagen.

 

I den efterfølgende uges løb undersøgte soldaterne Almindsø, og et par dage senere Ørnsø. Resultatet blev i Almindsø: 5 håndgranater, 8 detonatorer, 122 stk. 7,92mm patroner, 11 stk. franske 7,5 mm patroner og 73 stk. 7,62 mm. patroner til den amerikanske US M1 Karabin. I Ørnsø: 1 dansk håndgranat M 23, 346 stk. 7.92mm. patroner og 124 stk. 9mm. patroner. I betragtning af at Almindsø ifølge B.T. skulle have været fyldt med ammunition, synes jeg nu personligt at udbyttet var lidt magert! For at råde bod på de sparsomme mængder ammunition fik B.T. den ide at dykkerne måtte lede efter noget andet. De lavede en hurtig rundspørge blandt tilfældige nysgerrige tilskuere, og fandt frem til at det måtte være den skat som tyskerne formodentlig sænkede i søen i foråret 1944, som man ledte efter. Endnu engang blev de store overskrifter hentet frem:

 

Tyskerne havde flere uønskede vidner, da de gemte deres skat i Silkeborg sø.

 

Omtalen i B.T. af den kiste, som formodes sænket i Almindsø ved Silkeborg, har kastet lys over den sag, mange har spekuleret over i aarevis. I dagtimerne valfartes til søbredden. Folk vil se, om de frømænd, der for tiden arbejder med at bjærge ammunition, skulle faa held til at finde tyskernes skat. Endnu til morgen var der ikke resultat i skattejagten.

 

Den stedlige bademester Munksø på Vestre Badeanstalt udtalte til B.T. at:

 

”Kisten skal findes og den skal op. Ligegyldigt hvor mange anstrengelser, det skal koste. Han er ikke i tvivl om at tyske besættelses-officerer fra Silkeborg Kurbad i 1944 har sænket et eller andet værdifuldt i søen.

Naar alle andre interesserede er borte igen, vil vi bede Falcks Redningskorps i Silkeborg tage affære, siger Bademester Munksø. Vi vil bede korpset søge i samarbejde med amatørfrømænd paa de steder vi har udset os. Vi er sikre på at der ikke bliver tale om tilfældigt fiskeri.

Vi har en bestemt pejling at gaa frem efter, og disse positioner giver vi naturligvis ikke fra os. Vi regner ikke med at blive millionærer paa den sag , understreger Bademester Munksø. Hvis der findes værdier i kisten, tilfalder disse vel staten. Men for sportens skyld vil vi bjærge det, de tyske officerer sænkede i søen en mørk nat i  1944”.

 

 

Et par måneder før disse overskrifter havde man i Østrig fundet flere kasser med falske pundsedler, samt enkelte dokumenter i en bjergsø. Der er ingen tvivl om, at det var dette fund der havde en lokal afsmitning i Danmark. Artiklen sluttede også med:

 

”Man erindrer sig at der for nyligt i en sø i Østrig blev fundet en kiste indeholdende papirer og pundnoter. Muligvis er det lignede ting, Almindsø skjuler”.

 

 

 

Stakkevis af falske 20 Punds pengesedler (noter).  Her fotograferet på bunden af Toplitz See i Østrig sommeren 2000.                 

 

 

Torsdag den 20. august var overskriften i B.T.:

 

Frømænd til skattejagt i Silkeborg-sø.

 

I Silkeborg regner man med at kunne finde en skattekiste i Almind Sø. Aarsagen er, at det er rygtedes, at den tyske værnemagtschef i Danmark fra 1942 til februar 1945, general von Hanneken skal have skjult en skat i søen dyb.

 

Forsvarets dykkere havde allieret sig med den lokalkendte 18 årige Kurt Nielsen, som hjalp med at lokalisere de forskellige ammunitionsgenstande. Kurt Nielsen havde i flere år dykket i søen, og kendte bundforholdene særdeles godt. B.T. spurgte både ham og den stedlige skovridder Schoubye, om de kendte noget til skatten. Begge svarede meget tvivlende, om der i det hele taget lå nogen skat i Almindsø. Den 27. august var overskriften:

 

Skattekisterne i Silkeborgsøen er nu fundet

 

18-aarig frømand fandt tre fine aluminiums-kister paa 15 meter vand – sænket af tyskerne i 1944.

 

Ifølge Kurt Nielsen fandt han tre fint forarbejdede aluminiumskister på 15 meter vand, ud for stranden ved Aggerholm. Han fortalte til B.T., at der på siden af kasserne var fastgjort spader, og at det måtte være fordi at de i nødstilfælde kunne graves ned, og at man så havde spaderne for hånden!

I artiklen blev der gættet på indholdet af de tre kister, og det spændte fra guld og ædelstene, til stjålne malerier. Dagen efter blev spændingen udløst. Overskriften var:

 

Søens spændende skuffelse.

 

Nervepirrende øjeblikke da frømændene halede beholderne i land fra Almind Sø – men spændingen udløstes ikke helt, for var det de rigtige skatkister, vi hentede op.

 

Falck stillede fire dykkere og en kranvogn til rådighed. Politiet afspærrede stranden ved Vestre Badeanstalt. Også en sprængstofekspert kom til. Hr. Kgl. Statsskovridder H.S.L. Schoubye gav tilladelse til at den svære kranvogn, som skulle hive kisterne op på det tørre, måtte køre helt ned på strandbredden. Efter en times tid havde dykkerne bakset en ukendt genstand ind på lavt vand, og overfenrik Grosen - en af militærets sprængstofseksperter - gik ud til genstanden for at kigge nærmere på den. Han kunne dog ikke bestemme hvad det var, og stranden blev igen ryddet for nysgerrige. Først da den var inde på strandbredden, kunne han erklære den for ganske ufarlig. Beholderen blev identificeret som en tønde fyldt med cement!! dykkerne havde genfundet de tønder med cement, som var blevet brugt til at holde flydebroen foran Kuppes Lust fortøjet.

 

Silkeborg Avis kaldte fra første dag historien i B.T. for en and: Anden gang historien blev nævnt i Silkeborg avis var overskriften: ”Er der alligevel fjer på anden?”. B.T. konkluderede at fjerene nu nok måtte af igen. Men B.T. kunne ikke lade være med at afslutte artiklen med: Var det nu den rigtige kiste der blev fundet?”. En lokal beboer mente nemlig stadigvæk med sikkerhed, at det nu var lidt længere ude, og mere mod øst, at tyskerne sænkede kasserne den dag.

 

Det blev absolut ikke sidste gang, at pressen fandt de store overskrifter frem om søerne ved Silkeborg Bad. I sommeren 1980, begyndte overkonstabel ved militærpolitiet - Jan Højen Kristensen - sammen med flere andre lokale dykkere fra Sportsdykkerklubben at dykke i Ørnsø. De fandt hurtigt forskellige tyske effekter. På det tidspunkt begyndte min egen personlige interesse at blive vakt for historien om Silkeborg Bad. De næste måneder blev jeg, og nogle af mine kammerater, vidne til hvordan det ene spændende fund efter det andet blev hentet op fra dybet.

Året efter blev dykningerne genoptaget, og denne gang fandt dykkerne et par flasker med en tyktflydende, ildelugtende, brunlig væske, som sved når den kom på huden. For en sikkerheds skyld besluttede man sig for at anmelde fundet til Silkeborg politi, som igen alarmerede brandvæsnet. Det skete den 25. august 1981.

 

Brandinspektør T.K. Jensen - som ledte udrykningen - blev forevist de to flasker med det brunlige stof, og han kontaktede Torben Skov fra levnedsmiddellaboratoriet. Torben Skov kunne heller ikke på stedet finde ud af hvad for en væske der var tale om, og de to flasker blev derfor i en forseglet container bragt til levnedsmiddellaboratoriet for nærmere analyse. Kl. 23.15 ringede Torben Skov til brandstationen, og meddelte at han troede at de to flasker indeholdt sennepsgas, og at han anbefalede at politiet fandt den dykker der havde fundet flaskerne, og fik ham kørt på skadestuen til observation.

Det lykkedes først for politiet at finde Jan H. Kristensen kl. 2 om natten, og han blev derefter kørt på skadestuen for nærmere undersøgelse. Samtidigt blev hans arbejdsgiver major Blumensaaadt i Viborg kontaktet, og blev orienteret om sagen. Torben Skov meddelte også på samme tidspunkt, at han ikke med sikkerhed kunne bestemme hvilken væske der var tale om, og at han derfor sendte den til Civilforsvarets analytisk-kemiske laboratorium i København.

Den 27. august var laboratoriet klar over, at der var tale om flasker med tåregas, som havde været anvendt af tyskerne til øvelser i beskyttelse mod kemiske kampstoffer. Både borgmesteren og politiet blev orienteret, og man besluttede at man sammen med dykkerne ville finde og fjerne de flasker der eventuelt var tilbage i søen.

 

Efter aftale med Jan H. Kristensen bad brandvæsnet hans enhed om tjenestefritagelse, så han kunne hjælpe med at finde de resterende flasker i søen. Efter aftale med hans foresatte kaptajn Wiig og major Krebs, fik brandvæsnet lov til at låne overkonstablen fra den 7. september til den 11. september. I løbet af den uge der gik blev der ingen yderligere flasker fundet. De berørte myndigheder blev orienteret, og eftersøgningen blev indstillet.

 

I sommeren 1982 var dykkerne igen i Ørnsø for at lede efter effekter, og der blev igen fundet en del ting. Jan H. Kristensen talte med sin chef om hvad de fandt i søen, og han kontaktede Jørgen Barfod ved Frihedsmuseet om sagen. Sammen besluttede de sig for, at der nok burde foretages en større indsats for at finde de sidste af de ting, der måtte være smidt ud af tyskerne i 1945.

Fundet af flere aluminiumsstencil ark, som havde været brugt til trykning, bragte fornyet interesse for en yderligere undersøgelse af Ørnsø. Arkene indeholdt oplysninger om alt fra soldatersange, instruktioner i fremstillingen af improviserede personelminer, til hemmeligt stemplede oversigter over de tyske styrker i Danmark. Igen blev de store overskrifter hentet frem, og sidst i november 1982 kunne følgende overskrifter læses i de større landsdækkende aviser:

 

Ørnsø ved Silkeborg gemmer stadigvæk ting fra besættelsen.

 

Henter kasser med nazi dokumenter op af sø ved Silkeborg.

 

Dykkerjagt i Ørnsø.

 

Frihedsmuseet bad søværnets svømmedykkere om at lede dykningerne. Dykkerne kom fra depot Dråby i Ebeltoft. Deltagerne i eftersøgningen blev:

 

Leder:            OME 11 P.T. Sørensen.

Dykkerleder:  K.E. Harpsøe og E. A. Jessen

Dykkere:        J.P. Larsen og Chr. Koudal

Landmand:    H.C. Andersen

 

Nationalmuseet: Mads Gulløv.

 

Dykningerne blev indledt tirsdag den 30. november 1982 med et møde med de involverede myndigheder. De tre udvalgte områder i Ørnsø blev afmærket med bøjer og Jack-stag. Mellem kl. 10.15 og 15.15 blev der lavet en flygtig besigtigelse af området, og der blev fundet en dansk håndgranat M23, som dog smuldrede bort ved optagelsen.

Der blev også fundet en enkelt stentøjsflaske med tåregas. Dette fund fik dykkerne til at rekvirere div. antigas udstyr og miljødragter, som blev sendt til Silkeborg fra depotet i Dråby. Jan H. Kristensen oplyste til søværnets dykkere, at han selv havde set omkring 300-400 flasker af denne type ligge i et område ved Arnakkekilden. Søværnets dykkere besluttede derfor af sikkerhedsgrunde at forbyde al dykning i Ørnsø for private dykkere. Dykkerne blev kontaktet af Tv-avisen, som ønskede at lave reportager fra dykningerne.

 

Onsdag den 1. december.

Efter at Tv-avisen i deres nyhedsudsendelse aftenen før havde bragt en udsædvanlig spændende historie om optakten til dykningerne, blev det nødvendigt med en afspærring af området, da der pludselig kom en stor mængde pressefolk og lokale nysgerrige til. Dykningerne startede efter fuldendt afspærring kl. 8.00, og blev afsluttet kl. 15.15. Dagens fund var 2 stk. aluminiums stencil, og en klump sammenrustet håndvåben-ammunition.

 

Der opstod nu forskellige gnidninger mellem Jan H. Kristensen og de involverede myndigheder. Jan H. Kristensen fik besked på, at de dykninger han stadigvæk foretog i Ørnsø officielt var blevet forbudt, og at hans særdeles fantasifulde oplysninger til pressen, samt dykkerne, var uønskede. Han blev derefter officielt bedt om at forlade området.

Bortvisningen fremkom efter hans udtalelser til pressen. Specielt efter nogle temmelig dramatiske beretninger, som han fremkom med i Tv-avisen dagen før. Ifølge Jan var dykkerne blandt andet nogle uger i forvejen blevet beskudt med kraftige rifler af ukendte snigskytter, og senere igen skulle nazister være mødt op ved en af dykningerne, og have ødelagt flere af de aluminiumsstencil ark, som netop var blevet fundet. Da jeg selv var tilstede ved disse to episoder, ved jeg at disse beretninger var mere end kraftigt overdrevne. Beskydningen bestod i, at en flamingo bøje var blevet ramt af to skud fra en salonriffel eller et kraftigt luftgevær. Det var sket om natten mellem dykningerne, og det blev først opdaget da bøjen senere skulle tages op. Vedrørende nazisternes ødelæggelse af stencilarkene, så var det en gammel senil beboer - og tidligere modstandsmand - på Hvilehjemmet Ørnsø (Ørnsøhus), som - da han hørte at de fundne effekter stammede fra det tyske hovedkvarter - blev så ophidset at han grædende trampede på de fundne effekter som dykkerne netop havde lagt på jorden. Han var umulig at få beroliget igen, og måtte afhentes af en af de hjælpere som var på hvilehjemmet. Senere på aftenen måtte han gives en beroligende indsprøjtning for at falde til ro.

 

 

                               En af forsvarets dykkere i Ørnsø den 3. december 1982.                                     Foto: DM                               

 

 

Torsdag den 2. december.

Dykningerne startede kl. 8.00, og blev afsluttet igen kl. 15.10. Dagens fund var en 20 mm. patron og en tysk kanonkugle fra 1864. Kanonkuglen var noget speciel, da den var af en type der kun var beregnet til at nedskyde rigningen på de store sejlskibe med. Hvordan den var havnet i Ørnsø, må forblive en gåde.

 

Fredag den 3. december.

Dykningerne startede kl. 8.00, og blev afsluttet kl. 12.15. Området der blev afsøgt denne dag var området ved Pøtsø grøften, hvor der igen ifølge Jan H. Kristensen skulle ligge en meget stor (500 kg.) engelsk flyverbombe. Området blev eftersøgt med en såkaldt ”Förster-sonde”, men der blev ikke fundet nogen bombe. De lokale havde da heller ingen forklaring på, hvordan en flyverbombe skulle kunne være havnet på dette sted, da der aldrig havde været noget luftangreb på hverken Silkeborg Bad eller Silkeborg by. Dykkerne tog efter dagens dykninger hjem for at holde weekend.

 

Mandag den 6. december.

Dykningerne startes kl. 10.15 og blev afsluttet kl. 15.20 - ingen fund.

 

Tirsdag den 7. december.

Dykninger fra kl. 8.45 til 15.30 - ingen fund.

 

Onsdag den 8. december.

Dykninger fra kl. 8.00 til 15.30. Dagens fund var en tysk håndgranat model M 39, og en dansk håndbombe model M 23. En privatperson fortalte at der skulle være blevet sænket en større jolle af tyskerne i maj 1945 ved Arnakke kilden. Der blev dykket på stedet, og båden blev fundet. Området i og omkring båden blev eftersøgt både manuelt og med sonde, men der blev ikke fundet noget af interesse.

 

Torsdag den 9. december.

Dykninger fra kl. 8.00 til kl. 15.45 - ingen fund. Om aftenen blev der afholdt et møde med Sportsdykkerklubben. På mødet blev der fortalt om farligheden af fundne ammunitionsgenstande, samt hvordan man forholdt sig ved evt. fund. Mange af de rygter der var om store mængder af giftgasser i søen blev også aflivet.

 

Fredag den 10. december.

Dykninger fra kl. 8.00 til kl. 12.00. Dagen blev brugt til oprydning af området, fjernelse af afspærring, optagning af bøjer og Jack-stag osv. Beholderen med tåregas blev transporteret til depotet i en miljøgiftbeholder.

 

I betragtning af hvor meget der skulle være blevet smidt ud af tyskerne i de glade majdage 1945, er det forbavsende så lidt der blev fundet. Dette havde også sat gang i rygterne om, at det blev skjult fra søværnet side hvad de fandt i søen under dykningerne i 1982. Dette var det pure opspind, og rygterne havde kun grobund i de meget ”spændende” reportager om kassevis af dokumenter, som de forskellige aviser bragte i løbet af dykningerne. Der kom sågar Tv-hold fra både England, Tyskland og Holland, som havde hørt om de fantastiske fund i Ørnsø. Disse Tv-hold var dog kun ved søen i ganske få timer, før de atter vendte næsen hjemefter. Avisudklip fra december måned i flere større udenlandske aviser - deriblandt nogle endda helt fra USA - nævnte at der blev hævet i kassevis af hemmelige nazi dokumenter i en dansk sø beliggende ved et tidligere tysk hovedkvarter.

I 40, 50 og 60’erne foretog adskillige unge mennesker (af hankøn) fra kvarteret omkring Ørnsø  ekspeditioner ud til Badet. Formålet var at finde specielt bajonetter og andre effekter, som tyskerne havde smidt i søen. Jeg har talt med flere som har haft endda kassevis af effekter og ammunition stående, som de havde fundet i søen. Det er nok også grunden til, at der ved de store dykkerundersøgelser ikke blev fundet mere af interesse i søen, end der egentlig gjorde.

 

Rapport fra 29/5 1945, fra modstandsbevægelsens arkiv.

 

En af de private dykkere, som var med fra starten af dykningerne i Ørnsø, var heldigvis klog nok til at gemme næsten alt hvad han fandt, og Silkeborg Bunkermuseum fik for få år siden en hel kasse med flere af disse søfund foræret. Dette har blandt andet hjulpet museet med til at få identificeret flere af de større våbentyper der var på Badet ved krigsafslutningen.

Dykningerne pirrede også forfatterparret Ellen og Bent Hendel’s fantasi nok til, at de skrev et  manuskript til en episode i Tv-serien ”Rejseholdet”. Episoden kom til at hedde: ”En livsfarlig kur”. Afsnittet kom til at indeholde optagelser bl.a. fra Silkeborg Bad, Ørnsø, Hjejlen og politistationen Optagelserne fandt sted i juni og juli 1984, hvor seriens hovedpersoner - kommissær Fjord og kriminalassistent West, alias Aksel Erhardsen og Lise Schrøder - skulle opklare et mord begået på Silkeborg Bad. Inden afsnittet var omme, nåede seerne at opleve både skuddrab og forgiftning med giftgas. Afsnittet tog sit udgangspunkt i fundet af nogle meget kompromitterende papirer fra krigens tid. Papirerne var selvfølgelig fundet i Ørnsø, kort tid før det første mord fandt sted. 

Dykningerne i 1982 var heller ikke sidste gang, de store overskrifter var fremme i aviserne om hovedkvarteret på Silkeborg Bad. I september 1989 var overskriften i Midtjyllands avis:

 

Krigsfund ved Almindsø.

Amatørarkæologer graver tusinder af billeder samt filmruller op af sandet.

 

Få dage forinden var jeg blevet kontaktet af Silkeborg Museum, som skulle til at indlede en undersøgelse af  stranden Aggerholm ved Almindsø ”Kuppeslust”. En lokal svømmedykker - Carsten Wiehe - havde på selve stranden fundet nogle rester af nogle lysbilleder, som ved nærmere eftersyn viste sig at indeholde billeder af tyske soldater og kampvogne. Carsten Wiehe kontaktede Silkeborg Museum, som besluttede sig for at lave en prøveudgravning på stranden, for at se hvad og hvor meget der er tale om. Udgravningen fandt sted den 13. og 14. september 1989. Meningen var, at udgravningen skulle foregå uden den helt store opmærksomhed, så der var arbejdsro. Men en af de amatørarkæologer som deltog i udgravningen, fortalte til Radio Silkeborg at der foregik noget særdeles spændende på strandbredden ved Almindsø. Få timer senere var udgravningen kendt over det meste af Silkeborg.

Det viste sig hurtigt at det nedgravede materiale ikke havde den helt store værdi, idet det drejede sig om undervisningsmateriale, som var blevet brændt og gravet ned på stranden ved krigsafslutningen. Ved afbrændingen i 1945 blev for øvrigt Silkeborg Brandvæsen som tidligere nævnt tilkaldt af de stedlige nervøse naboer, og derpå afvist igen af de tyske vagter.

Materialet som blev gravet op blev kørt hjem til mig, og jeg brugte de næste par måneder på at få indholdet af de i alt 12 sorte affaldssække (ca. 350 kg.) med de forskellige rester sorteret. Resterne kunne efter rengøring og sortering opgøres til at have været:

 

Lysbilleder:

Ca. 2000 stk. 48 x 48 mm. I rammer af plast, pap, metal.

Ca. 3000 stk. 48 x 48 mm. Samlet med tape og uden ramme.

Ca.   500 stk. 85 x 100 mm. Samlet med tape og uden ramme.

 

Filmruller:

Ca. 50 stk. 34 cm. ruller med 16 mm. film. i blik, aluminium, bakelit eller plast.

Ca. 10 stk. 34 cm. ruller med 35 mm. film. i blik eller plast.

 

Lysbillederne var alle afbrændt i deres transportkasser af enten fiber eller finer. De fleste af filmrullerne var afbrændt efter de var taget ud af deres blikkassetter. Desuden blev der fundet ca. 30 instruktionshæfter til de afbrændte film og lysbilleder ved udgravningen.

 

Silkeborg Museum i gang med udgravningen på Aggerholm ved Almindsø.            Foto: DM

 

De fundne lysbilleder og film stammede fra den barak som lå ved siden af bygningen Aggerholm, op imod banelinien. Bygningen husede det man bedst kunne kalde ”Hærens filmtjeneste” (Lehrfilm Verleiherstelle Dänemark). Flere af filmrullerne var mærket med ”HEERESFILMWESEN”, og mange af lysbillederne var mærket med små labels med teksten ”Bildarchiv Des Heeres”, ”Ausbildungswesen” eller ”Abteilung Lehrfilm”.

 

Eksempler på indholdet af et par af de mange lysbilleder vi fandt.  De her gengivne lysbilleder stammer dog ikke fra selve udgravningen.      Foto. SB

 

De første papirstumper som blev frembragt ved udgravningen, vakte nogen undren. De var alle prydet med små tændstikmænd, som i forskellige morsomme situationer stod på ski! Forklaringen fik jeg først under sorteringen, hvor jeg fandt forsiden til det hæfte de havde været i. Titlen var:

 

„Vorbereitende Skiausbildung“.

 

Af andre titler på indholdet af både film og lysbilleder var: „Panzernahbekämpfung (Männer gegen Panzer)“, „Gasmaske 33 und 38“, „Waffen der Truppen“, „Panzerkennung“, „Panzerfaust 60M“, „Finnische Erfahrung im Winter Krieg“, „Überprüfen der Waffe MG 34 beim Fertigmachen zum Gebrauch“, „Pionierdienst im Winter“ og „Tarnungen von Batterien gegen Luftsicht“. Udgravningsområdet målte 9x14 meter, og resterne var nedgravet i 9 gruber med en dybde på ca. 40-50 cm.

Lehrfilm Verleiherstelle Dänemark fremstillede undervisningsmateriale til de tyske troppeenheder der var i Danmark, og måske også til udlandet. Jeg ved det ikke med sikkerhed. Men Lehrfilm Verleiherstelle Dänemark hørte med al sandsynlighed under den propaganda enhed, der hørte under efterretningssektionen (1c).

 

 © Dan Mouritzsen - Bunkermuseet 2003

 

Forside · Åbningstider og entré · Historie · Kort · Vandrehistorierne · Skattejagter og dykningerne i Ørnsø · von Hannekens tog

Bunkerstyper · Stranden ved Almindsø · Luftforsvar · Flygtninge · Beredskabsgrader · Fotoalbum · Litteratur · Links · Mail