Guidede ture med Bunker-muséet - For grupper

Praktisk information

Særåbning af Bunkermuseét

- Ca. 40 min.

Mellem tur m. guide - Ca. 1,5 t.

Lang tur m. guide - Ca. 2,5 t.

Guidede ture - for grupper

- Praktisk information :

Generelt :

Det optimale antal deltagere pr. guide er 25 personer. Hvis I er flere deltagere sørger vi for at arrangere med flere guider og opdeling af deltagerne i flere hold.


Vi har mange muligheder for at tilpasse en guidet tur, afhængig af deltagernes mobilitet, samt gruppens øvrige planer og interesser.


Betaling :

Der kan afregnes med Mobilepay, kontant eller faktura og EAN for offentlige institutioner.


Ved betaling med elektronisk faktura og EAN, skal alle relevante oplysninger fremsendes pr. email til museum@bumus.dk forud for besøget.


Bestil en tur med guide :

Skriv til museum@bumus.dk. - eller brug forespørgselsskemaet her


Skriv her hvor mange I er, hvilken dato og tid i ønsker og lidt om gruppen.


Vi svarer typisk indenfor 24 timer.

Praktiske forhold :

Medbring tøj/robust fodtøj til udendørs brug – tøj/fodtøj som passer til årstiden og vejret.


Ved besøg i bunkerne kan man blive snavset og få våde sko, så medbring robust fodtøj.


Der er mørkt i bunkerne, så medbring en lommelygte, eller sørg for en fuldt opladet telefon, hvis den anvendes.


Parkering :

Parkering foregår på Kunstcentres parkeringspladser, hvor der er gratis og tidsubegrænset parkering.


Indkørsel til P-pladsen v. den store hybenblomst.


Toiletter :

Der er offentlige toiletter v. udkørslen fra Kunstcentrets parkeringsplads. Disse er permanent åbne.


I nødstilfælde er det også muligt at bruge Kunstcentrets toilet i billetsalget indenfor Kunstcentrets åbningstid.


Forplejning :

Parken omkring Silkeborg Bad har mange hyggelige kroge, hvor grupper kan indtage medbragt frokost.


Ligeledes er der mulighed for at kunne spise eller få en kop kaffe på Kunstcentrets café.

Guidede ture - for grupper

- Særåbning af Bunkermuseet :

Varighed : ca. 40 min.

Pris : 100.- kr. pr. person (min. 1.000.- kr.)

Maks. 25 personer pr. gruppe.

Turens indhold :

Bestil en åbning af museumsbunkeren uden for alm. åbningstid og oplev udstillingerne og bunkeren sammen med en fortællende guide -  helt for jer selv.


Bliv klogere på Silkeborg Bad som det tyske militære hovedkvarter i Danmark 1943-1945, de mange personligheder fra denne tidsperiode og ikke mindst mandskabsbunkeren som huser museet.


Bunkeren er delvist indrettet som den så ud under besættelsen med mulighed for både at røre og føle historien.


Vores guide introducerer kort stedets historie før besøget i udstillingen.


Vi elsker spørgsmål og viser gerne frem af de mange genstande, således I også selv har mulighed for at forme oplevelsen og guidens fortællinger.

Guidede ture - for grupper

- Mellem tur m. guide :

Varighed : ca. 1,5 t.

Pris : 100.- kr. pr. person (min. 1.000.- kr.)

Maks. 25 personer pr. gruppe.

Skoler og institutioner : 50.- kr. pr. deltager/ opdeling i hold.

Turens indhold :

Turen indeholder besøg i 2 bunkers i en radius af 300 meter.


Guiden fortæller om stedets historie undervejs og turen slutter i Bunkermuseet, hvor der også er meget at se på og få fortalt.


Her kan der endvidere købes relevante bøger om emnet.


Turen egner sig for grupper, som har et større program på dagen, eller som ikke ønsker at gå 2-3 km i skovterræn.


Turen er også velegnet for skoleklasser pga. tidsfaktoren.

Guidede ture - for grupper

- Lang tur m. guide :

Varighed : ca. 2,5 t.

Pris : 150.- kr. pr. person (min. 1.500,- kr.)

Maks. 25 personer pr. gruppe.

Skoler og institutioner : 50.- kr. pr. deltager/ opdeling i hold.

Turens indhold :

Guiden byder jer velkommen med et kort indlæg med en introduktion til historien om tyskernes tilstedeværelse på Silkeborg Bad under anden verdenskrig.


Derefter går vi på opdagelse i bunkerne med lommelygter.


Undervejs fortælles historien om bunkerne og den tyske generalstab.


Efter besøg i flere bunkere slutter turen med et besøg i Bunkermuseet, hvor der også er meget at se på og få fortalt. Her kan der købes relevante bøger om emnet.


MØDESTED: Runddelen v/indgangen til SIlkeborg Bad.