Bunkers typer på Silkeborg Bad

 

Kommando bunker type R608 (Nr.21.)

1.    Mandskab.
2.    Kommandør.
3.    Adjudant.
4.    Telekommunikation.
5.    Kort/Plotterum.
6.
    Ventilation.
7.
    Kommandocentral.
8.
    Radio.
9.
    Centralvarme/Gassluse.
10.
  Gassluse.
11.
  Nærkampsstilling.
12.
  Observationsstilling.

Bunker type R608 (Nr.21.)

Antal: 1 stk.

Tysk nr. 3500

Tysk betegnelse: Batl. - Abt. - Reg. - Gefechtsstand, eingeschossig.

Dansk nr.  7

Dansk betegnelse: Kommando bunker.

Besætning: 6 mand.

Mål i meter.

Byggeår: 1943

Højde:                      5,10

Bredde:                  15,10

 

Længde:                   7,00

m2                                 90

 

 

Bunker type R618 (nr. 5.)

Radio- og telefoncentralbunker.
 

1.      Antenner.
2.      Radio Officer.
3.      Radio.
4.      Omstillertavler.
5.      Krydsfelt.
6.      Omstillingsbord.
7.      Telefon ekspeditions kontor.
8.      Centralvarme. 
9.      Nærkampsstilling.
10.  Gassluse.
11.  Telefonkabelruller.
12.  Ladeaggregat.
13.  Observationsstilling.

Bunker type R618 (nr. 5.)

Antal: 1 stk.

Tysk nr. 3501

Tysk betegnelse: Nachrichtenstand für höhere Stäbe.

Dansk nr.  3

Dansk betegnelse: Radio- og telefoncentralbunker.

Besætning: 9 mand.

Mål i meter.

Byggeår: 1943 - 1944

Højde: 5,10

 

Bredde: 13,70

 

Længde: 26,30

 

m2 87

   

Bemærkninger:

Bunkeren var kommandostation for Nafü (Wehrmacht Nachrichtenführer Dänemark). Al telefon- og radiotrafik til og fra Silkeborg Bad gik gennem denne bunker. Se også bunker R691.

 

Bunker type R622 (nr. 10, 19, 21, 23, 24, 28, 32, 35.)

Dobbelt gruppe bunker.
 

1.      Mandskab.
2.      Gassluse.
3.     
Observationsstilling

Bunker type R622 (nr. 10, 19, 21, 23, 24, 28, 32, 35.)

Antal: 8 stk.

Tysk nr. 3502 - 3509

Tysk betegnelse: Doppelgruppenunterstand.
Dansk nr. 1.2.5.8.9.11.12.13 Dansk betegnelse: Dobbelt gruppe bunker.
Besætning: 20 mand. Mål i meter.
Byggeår: 1943 - 1944

Højde: 5,10

 

Bredde: 11,50

 

Længde: 26,30

 

m2 28

   

Bemærkninger:

Bunkerne fungerede som beboelse for to grupper af 10 mand, inkl. en gruppefører til hver gruppe. Bunkerne var fuldt indrettet, og klar til at blive taget i brug i en evt. kampsituation. Bunkerne blev kun benyttet under luftalarmer, hvor bunkeren blev låst op. Efter afblæsningen blev hele inventaret talt op og kontrolleret, hvorefter bunkeren igen blev aflåst. Bunker nr. 32. ”Dora” blev under Badets periode som flygtningelejr brugt som branddam, og er derfor temmelig rusten indvendig.

 

Bunker type R691 (nr. 27.)

Radio sender bunker.

1.      Radio.
2.      Ventilation.
3.      Mandskab. 
4.      Maskinrum.
5.      Gassluse.
6.      Nærkampsstilling.
Bunker type R691 (nr. 27.) Antal: 1 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Funksenderstand für höhere Befehlsstellen.
Dansk nr.  15 Dansk betegnelse: Radio sender bunker.
Besætning: 9 mand. Mål i meter.
Byggeår: 1943 - 1944

Højde: 5,10

 

Bredde: 15,70

Længde: 25,10

 

m2 160

   

Bemærkninger:

Bunkeren fungerede som radiosendestation for R 618 bunkeren. Dvs. telegrafisterne sad i R618 bunkeren, og sendte gennem kabler til kortbølgesenderne i R691 bunkeren. Bunkerens besætning bestod af et hold teknikere, som udover at vedligeholde det tekniske udstyr, også skiftede frekvens på kortbølgesenderne når de af telegrafisterne telefonisk blev bedt om det. Grunden til at senderne var placeret så langt fra R618 bunkeren var, at de kraftige kortbølgesendere ville kunne forstyrre signaltrafikken, hvis de lå placeret tættere på hinanden.

I bunkerens front ud for rum 4, var der en stor tilmuret åbning som hurtigt kunne nedbrydes, således at man ved et eventuelt generatornedbrud - eller udskiftning af det øvrige udstyr - stadigvæk havde mulighed for uhindret adgang til bunkeren. Åbningen var opbygget efter samme princip som en nødudgang.

En 12,5 m. dyb brønd i rum 2, leverede kølevand til bunkerens ventilationsanlæg, som var meget omfattende pga. datidens radiorørs høje varmeafgivelse ved drift.


 

Bunker type V196 (nr. 14.)

Telekommunikations bunker.

1.      Ventilation.
2.      Centralvarme.
3.      Radio.
4.      Telekommunikation.
5.      Fjernskriver.
6.      Depot/ Mandskab.
7.      Brønd.
8.      Nærkampsstilling.
9.      Toilet.
10.  Gassluse.
11.  Ekspeditionskontor.
12.  Mandskab/ kontorer.
13.  Maskinrum.
14.  Brændstof.
15.  Depot.
16.  Observationsstilling.
Bunker type V196 (nr. 14.) Antal: 1 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Nachrichtenstand für höhere Stäbe.
Dansk nr.  4 Dansk betegnelse: Telekommunikations bunker.
Besætning: 56 mand  ( Antal køjepladser, aktuel bemanding ukendt )

Mål i meter.

Byggeår: 1944 - 1945

Højde: 5,60

 

Bredde: 29,00

 

Længde: 23,80

 

m2 312

   

Bemærkninger:

Bunkeren kunne bedst ses som en sammenbygning af en R618, R622 og en R691 bunker. Bunkeren var med stor sandsynlighed ikke helt færdigindrettet ved krigsafslutningen. Tegningen her viser bunkeren, som den ville have set ud ved krigsafslutningen.

 

Bunker type 58c (nr. 3, 4, 13, 20, 23, 24, 25x2.)

Ring- eller Tobrukstilling.

 
Bunker type 58c (nr. 3, 4, 13, 20, 23, 24, 25x2.) Antal: 8 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Ringstellung.
Dansk nr.  18 - 25 Dansk betegnelse: Ring- eller Tobrukstilling.
Besætning: 2 mand.

Mål i meter.

Byggeår: 1943

Højde: 2,80

 

Bredde: 5,00

 

Længde: 3,70

 

m2 2,4

   

Bemærkninger:

Maskingeværstillingerne på Silkeborg Bad var ikke, som set andre steder, indrettet med sovefaciliteter. Det lille rum var udelukkende beregnet til opbevaring af ammunition; 10 kasser á 250 skud i bånd til maskingeværet, 2 kasser håndgranater og 1 signalpistol med tilbehør. Maskingeværstillingernes personel blev leveret af den gruppe, i hvis ansvarsområde stillingen var placeret i. Personellet sov i R622 bunkerne sammen med resten af gruppen. Skudvidden for maskingeværstillingerne var afhængig af terrænets beskaffenhed, men ca. 500 m. for et 7,92 mm. MG 34/42 maskingevær, monteret i fast affutage.


 

Ladeaggregat Bunker. (nr. 15.)

Nødstrømsforsynings- og akkumulatorbunker.

 
Bunker type Ladeaggregat Bunker. (nr. 15.) Antal: 1 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Bauwerk für Ladeaggregat
Dansk nr. 6 Dansk betegnelse: Nødstrømsforsynings- og akkumulatorbunker.
Besætning: ? Mål i meter.
 Byggeår: 1943

Højde: 5,10

  Bredde: 8,70
  Længde: 4,40
  m2 10
   

Bemærkninger:

I bunkeren stod en generator, som udover at levere strøm til opladning af radiobatterierne (akkumulatorerne), fungerede som nødstrømsgenerator for resten af bunkerne på Badet.


 

Kabel Schaltstelle. (nr. 26.)

Transformerstation.

1. Afbryder.
2. Aftrapninger.
3. Støtte Isolatorer.
4. Aftrapninger.
5. Net
6. Dåse
7. Ledningsadskiller.
8. Sikringer
9. Jord
10. Udlignings maskiner
11. Max afbryder
12. Ensretter
Bunker type Kabel Schaltstelle. (nr. 26.) Antal: 1 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Kabel Schaltstelle.
Dansk nr.  10 Dansk betegnelse: Transformerstation.
Besætning: ? Mål i meter.
 Byggeår: 1943 - 1944

Højde: 5,10

Bredde: 4,20
  Længde: 6,60
  m2 ?
   

Bemærkninger:

Transformerstationen var i funktion indtil 1975.

 

Stellung für Sende anlag. (nr. 26, 28.)

Radiosendebunker

 
Bunker type Stellung für Sende anlag. (nr. 26, 28.) Antal: 2 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Splitterschutz und Stellung für Sende anlag.
Dansk nr. 14.16  Dansk betegnelse: Radiosendebunker.
Besætning: 3 mand. Mål i meter.
Byggeår: 1943 - 1944

Højde: ?

  Bredde: 7,80

 

Længde: 7,10
  m2 22
   

Bemærkninger:

Bunkerne blev bygget som radiosendestation for R618 bunkeren, indtil den nye R691 bunker kunne tages i drift. Garagen i bunkerne var til en 40 hk. feltgenerator trailer type A.”Sd.Ah.24”, som leverede 220/380 V. spænding til radiosenderne i bunkeren; og ikke som rygterne senere lod fortælle, til garage for to radiopejlevogne, som man skulle bruge til at opspore modstands-bevægelsens radiotransmissioner til England med.


 

Wasserversorgungsstand. (nr. 4.)

Vandforsyningsbunker.

(tegningen til venstre viser bunkeren som den så ud under krigen)

 
Bunker type Wasserversorgungsstand. (nr. 4.) Antal: 1 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Brunnen und Wasserversorgungsstand.
Dansk nr. 17 Dansk betegnelse: Vandforsyningsbunker.
Besætning: ? Mål i meter.
 Byggeår: 1943 – 1945?

Højde: 5,10

  Bredde: 6,30
  Længde: 5,00
  m2 ?
   

Bemærkninger:

Bunkeren var indtil for få år siden stadigvæk i brug som vandværk til forsyning af Silkeborg Bad. I bunkeren var placeret en stor motordrevet vandpumpe, som forsynede Silkeborg Bad med drikkevand fra 6 vandboringer i området ned mod Ørnsø. På et tidspunkt efter krigen er der tilbygget en lille sidebygning til en større vandtank (tegningen til højre).


 

Kraftstoff Stelle. (nr. 5.)

Drivmiddelbunker.

 
Bunker type Kraftstoff Stelle. (nr. 5.) Antal: 1 stk.
Tysk nr. ? Tysk betegnelse: Kraftstoff Stelle.
Dansk nr. 27 Dansk betegnelse: Drivmiddelbunker.
Besætning: ? Mål i meter.
 Byggeår: 1943 – 1944 ?

Højde: 3,5

  Bredde: 4,5
  Længde: 6,0
  m2 ?
   

Bemærkninger:

Bunkeren var bygget i mursten, og blev under krigen brugt til opbevaring af tromler med benzin og dieselolie til brug for Silkeborg Bads vognpark.



Som en lille biting kan nævnes, at den største bunker i Danmark som er bygget af tyskerne - dvs. dansk arbejdskraft, danske penge, tysk ledelse – stadigvæk ligger på Fligerhorst Grove; nu Flyvestation Karup. Bunkeren er tre en halv etage høj, og lavet af 39.000 m3 armeret beton. Bunkerens ydervægge er 3,5 m. tykke. Bunkeren måler ca. 30x45 m. Bunkeren kaldes i dag bunker 1137, og bruges af NATO. Under krigen havde den kodenavnet ”GYGES”, og blev anvendt som ledelsescenter for det tyske jagerforsvar i det danske luftrum og over Nordsøen. Det tyske navn for funktionen var “Zentralgefechtstand für Jagdabschnittsführer Dänemark“.

                      ”Gyges“ bunkeren på Flyvestation Karup. Danmarks største tyskbyggede bunker.    Foto. DM

Der findes på og ved Silkeborg Bad yderligere følgende feltmæssige anlæg:

Observations og pansernærbekæmpelsesstilling.

Stillingen ligger på stien bag Ørnsøhus, og var beregnet til én mand. Hans hovedopgave var at observere i området, samt i en eventuel kampsituation at nedkæmpe de kampvogne der måtte komme så tæt på, at panserværnskanonen på taget af R618 bunkeren ikke kunne få løbet langt nok ned til at kunne beskyde dem. Stillingen målte L: 2.1 m. B: 0,8 m. H: 1.0 m. Når stillingen ikke var i brug, var den tildækket med et låg. 

                                                                                

Branddam (nr. 15.).

Der blev tæt på V196 bunkeren bygget en vandforsyning/branddam på 10x10m. Dammen blev primært anvendt som vandforsyning under konstruktionen af V196 bunkeren. Der gik en vandledning fra dammen ned til en 4 m. dyb brønd i vandkanten ved Kuppeslust i Almindsø. Brøndringene kan stadig ses i vandkanten.

Ved krigsafslutningen var der blevet smidt en del ammunition i branddammen; deriblandt adskillige kasser med signalpatroner. Signalpatronerne indeholdt nok luft til at de kunne holde sig flydende med bunden opad. I vinteren 1945-1946 morede nogle børn sig med at affyre disse patroner, som nu var blevet indfrosset i isen. Bevæbnet med en lang stok med et søm banket ind i enden, kunne man få islaget ovenpå patronen hakket væk. Bagefter gjaldt det så om at ramme fænghætten i bunden af hylstret, og få affyret patronen. Hvis det lykkedes, kunne man se de hvide og farvede lyskugler fare forvildet rundt under isen. Det gik også meget godt, lige indtil det blev opdaget af de voksne. Så var den fornøjelse forbi. I foråret 1946 blev branddammen tildækket, for at forhindre drukneulykker.

Milebjerg - hvor V196 bunkeren og branddammen ligger - blev efter krigen af de lokale børn omdøbt til soldaterbakken.

                                                                                       

Kabelbrønd (nr. 6.).

Denne kabelbrønd blev bygget på samme tid som R618 bunkeren. Brønden målte 1.8 x 1.8 m. Der blev på et tidspunkt foranstaltet en udgravning af brønden, men da det viste sig at den var fyldt op med store kampesten og murbrokker, blev udgravningen opgivet.

Der lå også mindst én anden kabelbrønd ved Skovvillas nordøstlige hjørne, men da den også er fyldt op med murbrokker, er heller ikke den blevet udgravet.

 

                                                 

Flaktårns fundamenter (nr. 13 x 4).

Der lå fire flaktårnsfundamenter i området. To af dem havde 9 fundamenter, og de sidste to havde fire fundamenter. Tårnfundamenterne skulle sandsynligvis have været ens, men arbejdet blev sandsynligvis ikke fuldført før befrielsen.

 

                                                                              

Flakfundament til 3,7 cm. Flak 36/37 ved Funderholme og Farmen.

Der lå tre fundamenter hvert sted.

 

                                                                                

Flakfundament til 20 mm. Flak 30/38 ved Gjessøvej.

 Der er fundet et Flak fundament i den nordlige stilling, men der ligger sandsynligvis også to mere i de sydlige stillinger.

 

Sukkersabotage.

Der har været snakket meget om at der har været udøvet sukkersabotage på tyske bunkere. Det skulle være sket ved at man hældte sukker i betonen. Bunkeren skulle så ikke kunne hærde ordentligt, og ville styrte sammen som et korthus når støbeforskallingen blev fjernet.

Grunden til at man kunne forøve sabotage med sukker er, at sukkeret forlængede hærdningen af betonen. Men fagkundskaben har senere bevist at der skal bruges 528 kg. sukker til en bunker type R622 for at gøre permanent skade. Det er beregnet på 0,2% sukker pr. 400 kg. cement. En bunker type R622 består af 660 m3 beton og der går ca. 400 kg cement pr. m3 færdigblandet beton. En m3 færdigblandet beton vejer omkring 2300 kg. Det vil sige, at medmindre at man kunne stjæle de 528 kg. sukker, skulle 528 arbejdere i fællesskab planlægge og indsmugle hele deres månedsration af sukker, og derpå uset få hældt deres portion i blandemaskinerne.

Der blev dog fortaget enkelte forsøg på at forsinke og eventuelt ødelægge arbejdet med bunkerne. I adskillige tilfælde forsvandt håndværktøj på mystisk vis under støbearbejdet - oftest under adskillige m3 beton! Et andet eksempel, var den form for sabotage der blev udøvet blandt andet på Museums Bunkeren nr. 23.

Kalksten suger fugt til sig, og når vandet senere fryser til is - og dermed udvider sig – bliver stenen sprængt i stumper og stykker. Kalksten er derfor ikke særligt velegnet til at bruge i betonstøbninger i alt for store mængder. Facaden af en bunker kan - hvis der er for mange kalksten i blandingen - komme til at se ud som om at den er blevet beskudt med et kraftigt maskingevær. Dette kunne ske selv efter en let nattefrost.

Man passede derfor meget på, at det grus der blev brugt til støbningerne ikke indeholdt for mange kalksten. En kreativ sjæl har dog ved Museumsbunkeren hældt en betonblanding ned omkring et af de rør der sidder på facaden. Betonblandingen var støbt med ene kalksten, og det er næppe et tilfælde. I dag er hele dette hjørne faldet af. Museumsbunkeren blev bygget i forsommeren 1943, og ”sabotagen” ville derfor ikke blive opdaget før nattefrosten satte ind til efteråret. Og på dette tidspunkt var den formastelige over alle bjerge.

 

 © Bunkermuseet 2003

Forside · Åbningstider og entré · Historie · Kort · Vandrehistorierne · Skattejagter og dykningerne i Ørnsø · von Hannekens tog

Bunkerstyper · Stranden ved Almindsø · Luftforsvar · Flygtninge · Beredskabsgrader · Galleri · Litteratur · Links · Mail